fredag, april 19, 2013

Mimi Terris: They say it's spring (Calibrated)


Den svensk-amerikanske sangerinde Mimi Terris var godt i gang med studier i klassisk sang, da hun i forbindelse med et sabbatår i New York blev draget af den helt tidlige jazz. På Telephone Bar i East Village hørte hun i 2008 The Cangelosi Cards. Her var bassisten Cassidy Holden medlem og hun begyndte at lave lidt sammen med dem. I det miljø kom hun også til at kende pianisten Gordon Webster. I 2012 gik de sammen i det gamle studie 3 i Radiohuset i København. Her indspillede de albummet They say it's spring. De suppleres på enkelte numre af Peter Marrott på trompet og Jacob Fischer på guitar.

Materialet er af blandet oprindelse. Lige fra Ellington's I got it bad and that ain't good til Tom Waits' Alice over det svenske cabaretnummer En sådan natt som denna. Hovedvægten er dog lagt på jazzmateriale. Musikken er tidlig swing med lidt ragtime, gypsyjazz og dixie. Det står meget rent og klart. Mimi Terris har en stemme der emmer af stil og elegance. Hun går op i de høje toner med følelse og holder dem uden problemer. Mimi Terris rammer med sin stil lige ned på en plet, hvor der en god plads. 

Ingen kommentarer: